Så har Viktor været syg for første gang. Han har haft lidt feber før, men det har været i forbindelse med vaccination.
Viktor fik natten til langfredag feber, og det varede så ved i 2½-3 dage. Han var rigtig sløj – kunne og ville ingenting. Enten hænge på mor eller ligge på sofaen på hans dyne. Mandag aften opdagede vi så en masse prikker på hans mave og ryg – men han virkede ikke generet af det, så vi ventede til tirsdag, hvor jeg så ringede til lægen. Hun mente med sikkerhed at han havde børnesygdommen “tre-dages-feber”. Da jeg så efterfølgende slog det op på nettet, kunne jeg kun give hende ret – det passede lige på ham.
Jeg har lige et par billeder af den lille syge mand.

Ligger bare på sofaen og kigger.

Sådan så han ud både på mave og ryg.
Posted in sygdom | No Comments »